Vores persondatapolitik


1. Dataansvarlig

1.1 SmartResponse A/S er den dataansvarlige – hvordan kontakter du os?
SmartResponse A/S er dataansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, som vi har modtaget om dig.

Du finder vores kontaktoplysninger nedenfor:

SmartResponse A/S
Vesterbrogade 149, bygn. 9. 5.
1620 København V

CVR-nr.: 25057325
Telefon: +45 3823 7000
Mail: info@smartresponse.dk

1.2 Vores samarbejdspartnere er også dataansvarlige
I det omfang vi har videregivet dine personoplysninger til vores samarbejdspartnere, er disse ligeledes dataansvarlige for den videre behandling af dine data (se af snit 3).


2. Formålene med og retsgrundlaget for behandlingen af dine personoplysninger

Vi behandler dine personoplysninger til følgende formål:

2.1 Markedsføring fra SmartResponse A/S
SmartResponse A/S (dataansvarlig) indsamler data på egne vegne. Data indsamles til brug for markedsføring. Markedsføringen dækker over tilbud og nyhedsbreve på e-mail og kampagnetilbud på sms.

Retsgrundlaget for vores behandling af dine personoplysninger er samtykke.

2.2 Videreformidling af dine data til vores samarbejdspartnere
SmartResponse A/S videregiver dine personoplysninger til vores samarbejdspartnere i det omfang, at dine personoplysninger møder samarbejdspartnerens ønsker. Den enkelte samarbejdspartner er herefter dataansvarlig for det dine personoplysninger i eget regi. Vores samarbejdspartnere er oplistet i konkurrencens vilkår med angivelse af kontaktform (e-mail, telefon, sms), emnet eller emnerne for henvendelse til brugeren samt samarbejdspartnerens kontakt e-mail.

Generelt for begge formål gælder det, at de indsamlede data ikke viderebehandles med andet formål end det, hvortil de er indsamlet, og som er udspecificeret i konkurrencens vilkår.

Retsgrundlaget for vores behandling af dine personoplysninger er samtykke.


3. Kategorier af personoplysninger

Vi behandler følgende kategorier af personoplysninger om dig:

SmartResponse indsamler og videreformidler udelukkede data, hvor brugeren har afgivet sit samtykke hertil.

Vi indsamler ikke oplysninger, der ikke er beskrevet i vores persondata politik og vi indsamler aldrig persondata, uden at du selv har givet os disse oplysninger, fx ved at registrere dig, købe en vare eller deltage i en undersøgelse.

SmartResponse A/S indsamler og opbevarer ikke særlige kategorier af personoplysninger (følsomme oplysninger). Vi indsamler almindelige personoplysninger som navn, adresse, telefonnummer, e-mailadresse, ip-adresse, alder, køn og interesseområder.


4. Modtagere eller kategorier af modtagere

Vi videregiver dine personoplysninger til følgende modtagere:

Vores samarbejdspartnere forefindes i komplet liste på alle dataopsamlingssider med følgende information:

  • Firmanavn
  • Angivelse af, hvad samarbejdspartneren vil kontakte dig omkring
  • Kontakttype (e-mail, telefon og/eller sms)
  • Angivelse af kontaktkvalificerende spørgsmål, hvis sådanne er tilstede på den enkelte kampagne.

Herudover overlader vi dine personoplysninger til vores databehandlere: smsudbydningstjeneste, e-mail service providers samt vores softwareudviklingsspartner og hostingpartner.

Brug af cookies*
Du skal være opmærksom på, at du accepterer vores brug af cookies, når du deltager i undersøgelser og konkurrencer fra SmartResponse A/S.

SmartResponse A/S benytter cookies til at gøre din oplevelse bedre og for at kunne bringe relevant indhold i vores undersøgelser og på vores øvrige kampagnesider.

Du kan i de fleste browsere ændre på indstillingerne for hvilke cookies, der bliver sat på din computer.

* En cookie er en lille stump data, der gemmes i din browser og kan læses af enten systemerne bag SmartResponse eller en af vores partnere. En cookie er ikke et program, der kører på din maskine og en cookie er ikke en virus eller spyware.


5. Overførsel til modtagere i tredjelande, herunder internationale organisationer

Vi overfører dine personoplysninger til modtagere uden for EU og EØS. Det drejer sig om en softwareudviklingspartner, Crossworkers, i Egypten.

Vi kan oplyse, at overførslen sker på grundlag af Kommissionens standardbestemmelser om databeskyttelse, som opfylder de fornødne garantier i persondataforordningens artikel 46.


6. Hvor dine personoplysninger stammer fra

Dine oplysninger indsamles på dataindsamlingssider, typisk online konkurrencesider eller sider, hvor du kan tilmelde dig en tjeneste eller købe et produkt.

Dine oplysninger indsamles kun efter, at du har afgivet særskilt og utvetydig accept af vores og vores samarbejdspartneres betingelser, herunder nærværende persondatapolitik.


7. Opbevaring af dine personoplysninger

Vi kan på nuværende tidspunkt ikke sige, hvor længe vi vil opbevare dine personoplysninger.
Vi opbevarer alene dine oplysninger, så længe det tjener et sagligt og legitimt formål.

Ønsker du at få dine personoplysninger slettet fra vores databaser, vil dette ske 2 år efter din henvendelse af dokumentationshensyn jf. krav fra Forbrugerombudsmanden.
Dine data vil ikke blive brugt af os eller videregivet til vores samarbejdspartnere i løbet af disse 2 år.


8. Retten til at trække samtykke tilbage

Du har til enhver tid ret til at trække dit samtykke tilbage.
Dette kan du gøre ved at kontakte os på de kontaktoplysninger, der fremgår ovenfor i punkt 1.

Hvis du vælger at trække dit samtykke tilbage, påvirker det ikke lovligheden af vores behandling af dine personoplysninger på baggrund af dit tidligere meddelte samtykke og op til tidspunktet for tilbagetrækningen.
Hvis du tilbagetrækker dit samtykke, har det derfor først virkning fra dette tidspunkt.

Hvis du ønsker hjælp til at tilbagekalde dit samtykke hos de samarbejdspartnere, der har modtaget dine personoplysninger, kan du også kontakte SmartResponse A/S, hvorefter vi på dine vegne vil kontakte samarbejdspartnerne og bede dem slette dine oplysninger fra deres databaser.
Ansvaret for at slette dine oplysninger fra egen database påhviler dog den enkelte samarbejdspartner.


9. Dine rettigheder

Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af oplysninger om dig.
Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte os.

Ret til at se oplysninger (indsigtsret)
Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig, samt en række yderligere oplysninger.

Ret til berigtigelse (rettelse)
Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet.

Ret til sletning
I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer.

Ret til begrænsning af behandling
Du har visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset.
Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.

Ret til indsigelse
Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores eller lovlige behandling af dine personoplysninger.
Du kan også gøre indsigelse mod behandling af dine oplysninger til direkte markedsføring, herunder profilering.

Ret til at transmittere oplysninger (dataportabilitet)
Du har i visse tilfælde ret til at modtage dine personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format samt at få overført disse personoplysninger fra én dataansvarlig til en anden uden hindring.
Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk.


10. Klage til Datatilsynet

Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på.
Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk.


11. Sikkerhed

SmartResponse A/S har implementeret både tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, der skal sikre, at dine oplysninger ikke havner hos uvedkommende, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med loven om behandling af personoplysninger.
Alle persondata er beskyttet bag firewall.